Fælles schweissprøve-regler for jagthunde.

400 m/3 & 20 timer, åben klasse. Eliteprøve 100 m/20 & 40 timer.

Udarbejdet af Schweisshundeudvalget under Skov- & Naturstyrelsen.

Godkendt 22/3. 1999, gældende fcra 1/8. 1999.

§ 1. Schweissprøvernes formål:

1. At vække og støtte interessen for hundens arbejde over for skadet anskudt klovnbærende

vildt.

2. At tjene avlsarbejdet ved at finde frem til hunde med gode egenskaber til schweissarbejdet.

3. At finde egnede hunde til schweissregisteret, 400 m/20 timer. Jv.fr. § 5 stk. 2 i

bekendtgørelsen.

4. At afprøve hunde under vanskelige forhold, eliteprøven.

§ 2. Schweissprøvernes afholdelse.

Der kan efter schweisshundeudvalgets godkendelse afholdes schweissprøver med 400 m/3 timer

spor af jagthundespecialklubber og sammenslutninger heraf eller af jagtrelaterede organisationer.

400 m/20 timer prøver samt eliteprøve kan kun afholdes af schweisshundeudvalget.

§ 3. Ledere og dommere.

Den organisation, som afholder prøve, udpeger ledere og dommere, dommervalget meddeles til

schweisshundeudvalget. Kun dommere, som er autoriseret og/ eller godkendt af DKK kan

benyttes. Der bør ikke være mere end 8 hunde til bedømmelse pr. dommer på en prøvedag. På

eliteprøven bør der ikke være mere en 4 hunde pr. dommerhold på en prøvedag.

§ 4. Adgang til prøverne.

Adgang til prøverne har alle stambogførte jagthunde. Den arrangerende organisation har ret til at

kræve medlemskab for deltagerne, ligesom den kan begrænse antallet deltagende hunde på

prøven. Der er ingen aldersbegrænsning for deltagelse på 400 m/3- og 20 timer spor. Der kræves

ingen adgangsprøve for at deltage på 400 m/3 timer. For at deltage på 400 m/20 timer skal

hunden have opnået en 1. pr. på 400 m/3 timer spor, eller føreren skal have ført mindst 2

forskellige hunde til 1. pr. på 400m/20 timer, eller mindst tilsvarende udenlandsk prøve.

For gravhunde kan 400 m/3 timer erstattes af Gravhundeklubbens 600 m/3 timer prøve med 1.

præmie.

For deltagelse på eliteprøven skal hunden være mindst 2 år og have opnået 1. pr. til 400 m/20

timer prøve. Den må ikke i samme kalenderår have opnået den adgangsgivende 1. pr. til 400 m/20

timer prøve. For deltagelse på 1000 m/ 40 timer spor skal hunden have opnået 1. pr. på 1000 m/20

timer prøve.

§ 5. Anmeldelse til prøverne.

Anmeldelse sker på blanketter udarbejdet af schweisshundeudvalget. Anmeldelsen skal være

ledsaget af det fastsatte anmeldelsesgebyr. Stambogen skal medbringes på prøvedagen efter

DKK´s regler.

§ 6. Sporenes opbygning.

Sporet udlægges i skov, på kortere strækninger eventuelt gennem tættere bevoksning, dog således,

at dommeren hele tiden skal have overblik. En del af sporet kan følge en veksel, og hele sporets

opbygning skal i videste omfang nærme sig praktisk eftersøgning.

På 400 m/3 timer skal der være 2 vinkelrette knæk omkring 100 m og 300 m. omkring 200 m og

ved sporets afslutning markeres sårlejer ved tiltrædning af stedet og afsætning af rigeligt schweiss.

Anskudtssted markeres ved afsætning af rigelig schweiss. Endvidere anbringes her lede- og

flugtretningsbrud.

På 400 m/20 timer spor skal der være 2 vinkelrette knæk omkring 100 og 300 m. omkring 200 og

ved sporets afslut markeres sårlejer ved tiltrædning af stedet og afsætning af rigelig schweiss.

Anskudssted markeres ikke, men der anvises et område på ca. 20 m * 20 m.

I forbindelse med et af knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb, laves en tilbagegang på

ca. 20 meter.

På 1000 m/20 timer og 40 timer spor skal der være 3 vinkelrette knæk omkring 200 m, 400 m. og

800 meter. 2 steder og ved sporets afslutning markeres sårlejer ved tiltrædning af stedet og

afsætning af rigelig schweiss. Anskudsstedet merkeres ikke men der anvises et område på ca. 20 m

* 20 m. I forbindelse med et af knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb, laves en

tilbagegang på ca. 20 meter.

Ved anskudsstedet placeres en seddel med sporets nummer, udlægningstidspunkt og længde,

eventuel rapporteringsdel, dommerens navn m.v.

Der skal anvendes 1/4 liter schweiss fra klovbærende vildt fra samme vildtart på samme prøve.

Ingen tilsætning til blodet er tilladt, men der kan anvendes schweiss, der er dybfrosset ca., 12 timer

efter udvindingen. Der anvendes dråbeudlægning.

Sporene kan på 400 m/20 timer i stedet lægges med færtsko. Der skal anvendes klove fra

hjortevildt samt schweiss fra samme dyreart, schweissmængden nedsættes til 1/10 liter.

Schweissen udsprøjtes dels på sporet og dels på klovene. Hunde kan kun afprøves efter ønske fra

hundeføreren. Færtskospor kan afholdes fra år 2000 på enkelte prøver.

På 3 timers spor kan schweisshundeudvalget tillade anvendelse af okseblod.

Prøvelederen skal sammen med en person, der kender terrænet udarbejde skitse- og

spormarkering for dommeren, der kun undtagelsesvis kan være fraværende ved sporets

udlægning. Markeringer på sporet må ikke være synlige. Alle, der deltager i

schweissudlægningen, skal bevæge sig foran udlæggerren.

Afstanden mellem 2 spor skal være mindst 100 meter, på elitespor dog 200 meter.

På 20- og 40 timers prøver skal der lægges reservespor.

For enden af sporet lægges et stykke hjortevildt, der kan være frosset. Er dyret brækket, skal det,

bortset fra kuglehul og andre læsioner, være syet sammen. Er hunden alene tilmeldt remarbejde,

kan der anvendes skin eller stråbuk.

Er hunden tilmeldt som rapportør, forlænges sporet lige ud fra sidste sårleje med 200 meter, med

et vinkelret knæk omkring midten under brug af yderligere 1/8-del liter schweiss.

§ 7. Bedømmelsen.

a. Remarbejde.

Obligatorisk er 400 meter remarbejde, der gradueres i 1. præmie og 2., 3., og 0 præmie. For 1.

præmie kan gives diplom, ved 1. præmie på 20 timers prøve yderligere nål.

På eliteprøven er 1000 meter obligatorisk, der gradueres i 1. præmie og 2., 3., og 0 præmie. For

præmiering gives diplom, ved 1 præmie tillige nål, henholdsvis 20 og 40 timer.

Overfor hunde, som ikke yder en tilstrækkelig præstation, kan afprøvningen på et hvilket som

helst tidspunkt standses af dommeren.

Ved bedømmelsen skal der først og fremmest lægges vægt på hundens sporvilje- evne- og lyst,

herunder koncentration, selvstændighed og ro. Tempoet må ikke være hurtigere, end at

dommeren kan følge med uden at løbe.

Det er tilladt at lægge hunden af, således at føreren kan søge efter schweiss, men gøres det før ofte,

kan hunden trækkes en præmiegrad. Det er tilladt at søge frem og tilbage på sporet såvel som at

ringe.

Såfremt hunden på 3– timersprøve går af sporet, griber dommeren først ind, når hunden har

fjernet sig, 35– 50 meter fra sporet, hvorefter hund og førere kaldes tilbage og anvises sporet.

På 20- og 40 timerspor skal hund og fører selvstændigt udrede sporet til dyret og skal derfor,

såfremt hunden går af sporet, selv finde det igen. Dommeren må kun gøre opmærksom på, at

hnden er gået af sporet(f.eks. ved ordene ”du har tab”).

Dette dog først når det er åbenbart, at hunden er på afledningsfært, eller på anden måde gået af

sporet, (typisk 40-60 meter), og ikke mere kan forventes, at føreren griber ind, eller hunden selv

søger tilbage.

Dommerindgriben må kun ske 2 gange, og hunden trækkes hver gang en præmiegrad. Tredje

gang standses afprøvningen.

Såfremt hunden retter sig selv, regnes det som en fordel ved bedømmelsen, medens dommeren

skønner over, hvorledes førerindgriben skal bedømmes, dog at overdreven førerindgriben regnes

som et tegn på usikkerhed hos hunden og kan medføre, at hunden trækkes en præmiegrad.

Søger hunden på tværs af sporet efter at være gået af, eller krydser hunden over sporet uden at

tage det op eller markere det, og sker dette flere gange, trækkes hunden en præmiegrad.

Følger hunden sporet i dettes læside over en længere strækning, skal dommeren være opmærksom

på, om hunden har kontakt med sporet. Det samme gælder, hvis hunden skærer et knæk.

Såfremt hunden udreder tilbagegangen regnes det for en fordel, men der trækkes ikke en

præmiegrad, hvis tilbagegangen springes over.

Tilskuere kan efter dommerens og på 400 meter spor med hundeførerens tilladelse følge prøven,

dog således at bedømmelsen ikke på nogen måde påvirkes.

b. Rapportering

En rapportør slippes fra sidste sårleje, idet dog en mindre pause efter remarbejdets afslutning er

tilladt.

En rapportør må ikke sættes på sporets rapporteringsdel mere end i alt 3 gange. Hunden trækkes

en præmiegrad for hver ny påsætning, og afprøvningen standses efter forgæves forsøg.

1. Bringselrapportering.

Ved bringselrapportering, skal hunden selvstændigt nå helt frem til dyret, her tage bringslet i

munden, returnere til føreren med dette i munden, hvorefter den – stadigt med bringslet i munden

– selvstændigt, målbevidst og motiveret skal vise vej tilbage til dyret, uden nødvendig direkte at

følge den udlagte schweiss.

Svinkeærinder, usikkerhed o.l. kan medføre, at hunden trækkes en eller flere præmiegrader.

Såfremt hunden inden fremvisningen taber eller slipper brinslet op, skal hunden gøre dette straks,

og den trækkes herefter en præmiegrad, ellers afbrydes afprøvningen, og hunden kan ikke

præmieres i rapportering.

2. Frirapportering.

Inden hunden slippes for frirapportering, skal føreren detaljeret redegøre for, hvorledes hunden

vil vise, om den har fundet dyret.

Når hunden ved frirapportering returnerer til føreren, skal denne straks overfor dommeren – med

udgangspunkt i hundens opførsel, jfr. overfor – kunne meddele om hunden har været ved dyret

eller ej. I øvrigt sker bedømmelsen i princippet som ved bringselrapportering.

3. Totverbellen.

Hunden skal halse nogenlunde vedvarende over dyret i ca. 10 minutter, hvorefter dommeren

anmoder hundeføreren om at vise frem til dyret.

§ 8. Almindelige bestemmelser.

Under afprøvningen skal anvendes bredt, typisk schweiss-hålsbånd eller sele og mindst en 6 meter

lang rem, der under afprøvningen skal være udrullet i fuld længde.

Afstraffelse af hunden på prøvedagen er ikke tilladt og kan medføre bortvisning. Det samme

gælder anden utilbørlig optræden.

Alle hunde, der ikke er til afprøvning, skal være koblet.

Det er førerens ansvar, at hunden på prøvedagen er sund og rask – syge hunde kan af dommeren

når som helst bortvises.

Løbske tæver kan deltage efter prøvelederens og dommerens anvisning, men skal under ventetid

og afprøvning være isoleret fra de øvrige deltagende hunde og førere. Dette gælder også den

løbske tæves fører.

Fremme ved dyret tildeles hund og førere brudtegn, ligesom der så vidt muligt skal blæses over

dyret.

Herefter giver dommeren i overværelse af hundefører en detaljeret kritik af hund og førers hele

præstation, idet dog præmiegrad så vidt som muligt først gives under afslutning og

præmieuddeling. Ved prøvens afslutning gives kun kritik af almen interesse.

Prøvens bedste hund udtages efter bedste remarbejde blandt de hunde, som har fået 1. præmie, og

eventuelle pokaler kan kun tildeles hunde, der har opnået 1. præmie.

Står to hunde lige i remarbejde, er en eventuel præmiering i rapportering udslagsgivende, og giver

dette ikke en vinder, bliver den yngste hund prøvens bedste.

Schweisshundeudvalget  

Alt om Schweiss på hjemmesiden;  Schweissregistret