Håndtegnet er  en vandret el. let opadbøjet hånd, der holdes STILLE. Er hunden ved plads, kan  hånden evt. føres vandret ind foran hunden, men aldrig hugges nedad mod hunden!

Håndtegnet er ofte en flad hånd  med fingrene vendt nedad. 
Når man holder en godbid over en hvalps hoved, vil den prøve at nå den, og når den har hoppet lidt, sætter den sig ned og stirrer op på godbiden,- giv hvalpen godbiden lige idet den sætter sig ned, og den har lært sit øvelse efter en håndfuld godbider. Senere når hvalpen sætter sig med det samme, kan du begynde at sige kommandoen siit, og vise et håndtegn.

Jeg valgte at løfte arm og pegefingeren op, som håndtegn, det syntes jeg var naturligt for hunden, og det mindede ikke så meget om stå-håndtegnet!

Håndtegn er ofte en hånd, som til "goddag", ført ind foran hunden.

2. Udover dette anvender jeg formning ("shaping"- hvor der under indlæring belønnes for hver rigtig adfærd,-der med tiden fører til den endelige øvelse).

Metoden bruges også under navnet "klikkertræning" hvor man med sin lille "Klikker" (metalplade i en plastbox på en nøglerings størrelse)
Hunde lærer langt hurtigere på denne måde, end hvis man kun belønner den færdige øvelse, og retter eller "straffer" når den ikke udfører øvelsen korrekt.

Klikkertræning, kort fortalt; klik og giv en godbid. Efter x-antal gange, har hunden forbundet klikket med at få en godbid, -derefter vil blot lyden (kun ét klik) få mundvandet til, at løbe,- på hunden selvfølgelig!
Man giver ét klik, for hver rigtig adfærd, under øvelsen,- klikket betyder belønning på vej, men afbryder ikke øvelsen. 

Eks; hunden får et klik idet den sætter tempoet op, under indkaldsøvelsen, og ved nu, at det er bedre, at løbe hurtigt til dig, end at lunte.
Eller når jagthunden i sin iver, kommer ekstra hurtig retur med apporten, bærer apporten korrekt el.lign, hører den klikket, og ved, at det var det du ville se, og at der er belønning når den er færdig med apporteringen. Du roser den for den del af øvelsen der var forbedret, og ikke for at aflevere apporten, som hvis du kun roste efter øvelsen.

Når du vil lærer din hund noget, er det vigtigt at gøre øvelsen let i starten, hjælpe, ikke ved at berøre hunden - det forsinker blot forståelsen for øvelsen- men ved at bruge tydelige tegn, tydeligt kropssprog, ros og forstærkninger i form af ekstra lækre godbider.

Freja er desværre en "ikke godbids" spisende hund, og det har krævet stor opfindsomhed og meget fedtede hænder, at ha´godbidder med til hende under træning.

1. Det er vigtigt, at bruge de samme KORTE kommandoer.  F.eks. "PLADS"
aldrig  på plads, kom så plads o.s.v.

SIIT betyder sæt dig ned indtil anden kommando gives.
Det vil sige jeg behøver ikke gå fra Freja mens jeg siger nej, bliv siddende, du blir' og så videre.....hun bliver siddende indtil anden kommando gives. Også selvom jeg kommer tilbage til hende og går igen uden hende. (Det er let..!)... hun er aldrig blevet forvirret af 1000 ord hun alligevel ikke forstår .
Når hundeførere måske tror det har hjulpet at sige bliv siddende osv. til hunden, kan det være fordi hunden udfra ubehagelige erfaringer med føreren, selv har konkluderet, at den bedste måde, at komme igennem øvelsen på er ved, at blive siddende.

2. Det er vigtig, at bruge tydeligt kropssprog i starten. Din hund ser dig nedefra, og læser alle dine små signaler med arme, ben, øjne, mund og lyd.

Tænk over dit kropsprog, så det er ens hver gang, og så lidt af det som muligt.  Det er fint at række armene ud til hver sin side, for at forstærke lydsignalet i indkald (kommandoen; hundens navn og plads el. her). Men tænk over  om du også klapper på låret, siger andelyde, knipser med fingrene og meget andet. Disse lyde, klap og knips bruger du måske også når hunden skal følge dig på plads el. under andre øvelser, og de er kun med til at forvirre hundens forståelse for øvelsen.  Øjenkontakt er langt mere effektiv.

Et smart lille tips;

Hver gang du går og hunden skal følge dig, så start med venstre ben. Hver gang du går fra hunden, hvor den skal blive siddende, stående el. måske liggende så start med højre ben.

Hunden læser hurtigt dit tydelige kropssprog og har langt hurtigere lært øvelserne.

At følge sin fører på plads, dvs. hundens hoved udfor førers venstre ben,  opnår du ved at ha en god kontakt med din hund. 

Hvis din hund har gode erfaringer med dig for enden af linen, og du motiverer den, vil den gerne følge dig -med eller uden line.
Du har givet den lyst til at lære!

At rykke i halsbåndet og råbe højere; plads og nej, gå pænt osv. -er ikke en effektiv metode til indlæring at lineføring.

Start bagfra. Lær hunden at sætte sig "plads" tæt op af venstre ben. 
Kald hundens navn og "plads" og ha' godbidder i højre hånd eller begge hænder. Lok hunden imod dig og (højre) bagom dig med godbidden synlig i først højre - så venstre og til sidst højre hånd, som løftes tæt opad dit venstre ben så hunden sætter sig korrekt. Idet hunden sætter sig og kigger på dig,- ros og beløn.
Når din hund kan øvelsen og hver gang kommer og sætter sig, kan du begynde, at flytte på "pladsen". Først 1 skridt ad gangen, fremad, bagud, til siden, så 3 skridt, indtil du til sidst kan gå og hunden følger dig.

Lineføring og fri ved fod, kræver en god kontakt mellem dig og din hund, og hvis du "glemmer" kontakten til din hund når du går, bliver øvelsen let kedelig for hunden, og den begynder at gå, som det passer den, og er ikke længere opmærksom på dig.
Når du går med din hund og den ikke behøver at gå "plads" men heller ikke er "fri", så giv den en kommando, jeg bruger "løs" til Freja. Så har du bestemt for hunden, at det er OK, at afbryde kontakten med dig men, at I stadig følges ad i line.

Træn altid kun lineføring og fri ved fod, i kort tid ad gangen.

3. Komandoer skal kun gives en gang, gerne med lav stemmeføring, så hunden er nødt til at være opmærksom på dig. Hver gang du gentager en komando, tillader du hunden, at lade være med at gøre øvelsen. Er det under lineføring/fri v/fod, og du konstant siger "plads", opnår du at hunden ikke går pænt, og regner det du siger for baggrundsstøj, ligesom fuglenes kvidren, og bilernes susen.

Når du siger en kommando til din hund, må du afvente kort tid, og så hjælpe hunden til at udføre øvelsen, og gerne gentage kommandoen lige idet øvelsen udføres.

F.eks. sker der intet når du har sagt siit, har din hund ikke forstået signalet/kommandoen godt nok, og du må gå tilbage i indlæring.

Stil dig tæt foran hunden, og hold en godbid op over hunden, afvent, lige idet hunden sætter sig giver du belønningen. Efter at havde øvet nogle gange i løbet af dagen, kan du i løbet af de næste dage sætte lyden "siit" på idet hunden sætter sig, og senere håndtegnet for sit. (håndfladen imod hunden og fingrene nedad og samlet).

Når hunden forstår øvelsen siit, dæk, stå osv. og kan på kommando (lyd eller håndtegn) er det langt nemmere, at forlange af hunden,  at du også kan gå fra den under øvelserne, få den til at ændre stilling og meget mere.

Hvis du siger ja og nej til din hund, må du først sikre dig, at hunden forstår et "nej" og et "ja".  Lav f.eks. en øvelse hvor du lægger det mest fristende stykke kød, tæt foran hunden eller på dens pote, og samtidig siger stille "neej" Hvis din hund sidder pænt og venter indtil du siger glad "ja" så kan du lærer den alle andre øvelser.

"Ja" er positivt og en ros også undervejs i øvelserne, "dygtig"og hundens navn, er ros når øvelsen er slut, og "NEJ" er for at bremse uønsket adfærd. Forstår din hund hvad nej betyder, behøver du ikke hæve stemmen og vække opmærksomhed, for at irettesætte din hund. Hvis du altid taler i normalt stemmeleje, eller lavere, til din hund,- vil det også virke meget bedre, at råbe den dag du står i en situation hvor det er vigtigt, at standse din hund.

Du kan forstærke effekten af dit "NEJ" ved at sætte endelsen ..ich på. NEJJCH !!, hvergang jeg siger det, krøller min mand tæer og nakkehår, af irritation over lyden, - men den virker bedre på hunden!

En kønnere lineføring/ fri v/ fod;  ....kan du opnå ved at lave sjov med din hund, kontakt øvelser som f.eks. rulle, zig zag, og problemløsnings øvelser.

Her må du ikke fristes til at røre hunden, og f.eks. selv hjælpe den med at rulle. Hunden skal selv bevæge sig, og du roser, med "ja" eller klikker, hver gang hunden gør noget som kan blive til at rulle.

Få hunden i dæk,  -prøv at lægge hånden med godbid ned mellem forbenene på hvalpen så den lægger sig ned, hvis den ikke kan dække på kommando endnu.
Før hånden rundt om hundens hals og om i nakken, evt. lidt ned mod halen. Følger hundens hoved med, roser du og belønner med godbid. Du udvider langsomt til at hunden måske lægger sig på siden, og med lidt mere energi og leg, har du pludselig fået hunden rundt efter godbidden, beløn altid i  samme sekund, hunden gør noget rigtig, og du vil opnå de hurtigste resultater. Hvis hunden bliver fjollet eller ikke vil lægge sig, ignoreres den blot, - så kan du prøve at tage kontakt til den et øjeblik senere og lege rulletræning igen. Sig aldrig nej eller føj, under indlæring.   Når hunden kan rulle rundt, begynder du at sige kommandoen; Ruul, og håndtegnet bliver nemt fingeren eller hånden, rundt i en lille cirkel med eller mod uret, - samme vej som du har lært hunden.

Sæt en masse delmål;

1. I starten er det nok at hunden drejer hovedet efter godbiden,- så får den straks ros, i form af et "klik" eller et "ja", og sin godbid.

2. trin to, hunden drejer hovedet og vælter om på siden, for at nå godbid. Ros. Godbid.

3. hunden ruller efter godbid foran snude. Ros. Godbid.

4. Når hunden er skrap til at rulle, løftes hånden trinvis op, så den ender med at vise "rul"- bevægelsen i luften.

5. Når hunden ruller på håndtegn, kan lydkommandoen f.eks. "ruul" indføres.

.......som hunden må finde ud af, at vælte for at få.  Senere flere krus, så den må søge sig frem for, at finde det rigtige krus.
Så har den en god opgave at bruge tiden på.

En tom mælkekarton med godbidder,  kan være en alene hjemme beskæftigelse, men da mælkekartonen skal bides i stykker, er det ikke lige egnet til alle hunde. 
En tennisbold med lille hul, og en håndfuld godbidder, kan bruges i stedet for eller som afveksling til "Bustercube" og lign. godbidskugler.

Gem små eller store marvben, - fyld dåsemad i midten, og læg dem i fryseren. Giv hunden et frossen ben når du forlader huset.

Du kan også lægge en godbid i den ene hånd og række begge knyttede hænder frem imod hunden, god afstand mellem hænderne. Nu skal hunden gætte hvilken hånd. Den snuser til din hånd, eller puffer med snude eller pote. Ignorer forkerte gæt, beløn ved at åbne hånden, når der gættes rigtig.

Start med hunden på din venstre side, tag et stort skridt frem på højre ben. Hold højre hånd med godbid ned på højre side, og fang hundens opmærksomhed så den går ml. dine ben. Giv den godbidden. Efter et par gange er du klar med en godbid i hver hånd. Højre hånd ned, når du træder frem på højre ben, i det sekund hunden har guffet godbidden, træder du frem på venstre ben og viser vejen med venstre hånd på venstre side. Efter kort tid, undlader du at give hunden godbidden på højre side, men ha den i hånden alligevel, til at lede vej med. Fang hundens opmærksomhed med venstre hånd og led hunden under venstre ben. Når hunden har forstået øvelsen kan du slutte med, at tage den op på plads. Ros under øvelsen, ikke kun ved afslutning. Zig-zag kommando kan nu siges, ved start på venstre side, - ikke igen på højre.
Zigzag betyder; gå ind under højre ben, og tilbage under venstre og sid på plads. Når du gentager kommandoen, hver gang hunden er på venstre side, har du en hund der går zigzag. Med tiden lærer hunden, at fortsætte uopfordret, indtil du slutter med plads.